Amerikabrev
nr. 2
Kjære Anne Køhl !
Vi modtog deres brev for nogen dage siden. Mange tak skal
de ha for at de skrev til os. Vi har ikke faaet brev fra
Norge nu paa mange aar, saa jeg kan forsikre om at det var
kjærkomment.
Lenge har jeg tenkt at ville reise en tur til
Norge for at se gamle tomter og hilse paa gamle venner, men
det er nu ikke blevet noget af, og helst det blir ikke
heller nu da jeg er blit gammel. Det vilde ha været uhyre
morsomt at snakke med deres far og mor og opfriske felles
gamle minder, men det skulde vel ikke så være.
Min symphati
til dem og deres søskende nu da i har mistet foreldrene,
vil jeg hermed faa udtale. Deres mor og jeg gik paa skolen
sammen mange vintre kan jeg huske. Sakarias var saameget
ældre at han var konfirmert da jeg begynte at gaa paa
skolen, men vi var kammerater og gode venner hele tiden, og
havde ofte baade moro og sled ondt sammen mangen gang efter
at jeg blev og kalde voksen.
Dersom de skal nogenlunde
tilfredstille min nysgjerrighed angaaende folk og forholde
i øvre Ogndalen saa faar de nok en hel del at skrive tenker
jeg.
En spørgsmaalsliste vil jeg sette op til besvarelse,
og desuden alt muligt de selv kan hitte paa som de formoder
at jeg har glemt at spørge om ( En noksaa beskeden
fordring, ikke sandt). For det første hvor paa lag nær
Waalen er det de har ryddet og bygget et hjem jeg tror jeg
husker hver haug og bakke og dal og bekkefar fra Brekka og
« Lilnereinne » og Bogen og Tolstaaasen, til Skjellegrind
paa begge sider af elven, og mener at være kjendt nesten
der som i min egen bukselomme. Hvem er nu i Kjesbugaardene
- Giskaas - Waalen - Halden - Holdaas - Tolstad - Reipen -
Haugen - Skjurbak - Fladaas - Skjellegrind o.s.v. Men dette
kommer jo til at omfatte hele bygden, merker jeg, saa de
faar vel ikke tage det alt for bokstavelig heller. Jeg kan
vel ikke vente at de skriver en bog til mig, men et
brev.
Vi lever ikke nu paa den farm hvoraf de har et
bilede, men et kort stykke derfra paa en liden farm som
grendset ind til min, og som jeg i sin tid kjøbte af Ole
Sundfer, en gammel smed som solgte det han havde og reiste
til Norge, men kom tilbage hit igjen, og boede her til sin
død, deres fader vilde ha husket ham godt.
Vi lever bra og
har det godt, er bleven gammel men er frisk til enhver tid,
kan ikke huske at ha været alvorlig syg nogen gang, og det
er noget vi ikke kan være gud taknemmelig nok for, mener
jeg.
Jeg har saa omtrent sluttet med at drive farming
(gaardbrug), Alfred har farmen hvor vi var da deres far var
her, men for ikke at gaa ledid og slenge saa lenge jeg er
god for at bestille noget har jeg et par heste, 3 kjør, vel
200 høns, og somme aar nogle grise at stele med for at
fordrive tiden.
Spesielt skulde jeg ønske faa vide
hvorledes det står til med nogle af mine ungdomskamerater
for exempel Ole Kjesbu og Lise Kjesbu. Lise boede vist i
Reipen tror jeg at ha hørt. Bergite Skjellegrind gift med
John Fergeland, John er død har jeg hørt. John og Ole
Henriksen kalte vi dem, husker jeg ikke feil.
Kom Henrik
til Giskaas da far reiste derfra. Taral Holdaas og Oline
Waalen.
Johanes Waalen Thale Waalen. Men jeg faar sandelig
slutte med «aa fraggaa»
Venlig hilsen til dem og deres
søskende. Et brev med følgende adresse vil komme fram.
Mr. L. A. Giskaas,
Starbruck, Minnesota,
U.S.A
De faar undskylde at jeg har brugt blyant at skrive
med
haanden er saa alt for tung og ubehjelpelig for
pennen.
